Gaza Humanitære Fond: En dystopisk dræbemaskine I science fiction-filmen Logan’s Run fra 1976, baseret på romanen fra 1967 af William F. Nolan og George Clayton Johnson, håndhæver et dystopisk samfund en ritual kendt som “Karrusel”, hvor borgere, der når 30-årsalderen, tvinges til at deltage i et offentligt spektakel, der lover fornyelse, men leverer død. Denne mekanisme opretholder samfundets balance ved at eliminere de ældre for at give plads til de unge, indhyllet i illusionen om valg og frelse. I en skræmmende parallel kan Gaza Humanitære Fond (GHF), etableret i februar 2025 for at distribuere hjælp i Gaza, betragtes som en moderne ækvivalent til Karrusel – et system, der under dække af humanitær bistand udsætter palæstinensere for en dødbringende prøvelse og tvinger dem til et farligt spil om overlevelse, mens det tjener bredere politiske og militære mål. Denne artikel udforsker GHF’s operationer gennem linsen af Logan’s Run, trækker analogier mellem dens hjælpefordelingsmodel og den dystopiske Karrusel og fremhæver militariseringen af hjælp, dehumaniseringen af modtagerne og den systemiske kontrol, det muliggør. Illusionen om frelse: Karrusel og GHF’s løfte I Logan’s Run præsenteres Karrusel som en frivillig fornyelseshandling, en chance for borgere til at stige op til en højere eksistens. Sandheden er imidlertid dyster: Deltagerne fordamper, og deres død sikrer ressourcetildeling til den resterende befolkning. På lignende vis markedsfører GHF, støttet af de amerikanske og israelske regeringer, sig selv som en humanitær livline, der hævder at levere hjælp direkte til Gazas civile, mens de omgår Hamas’ indblanding. Den praler af at have leveret over 52 millioner måltider på fem uger og fremstiller sit arbejde som en løsning på Gazas sultlignende forhold efter Israels blokade. Men ligesom Karrusel skjuler dette løfte en mørkere virkelighed. GHF’s hjælpefordelingssystem, operationelt siden slutningen af maj 2025, er blevet fordømt af over 170 NGO’er, herunder Oxfam og Red Barnet, som “ikke en humanitær respons”, men en mekanisme, der bringer liv i fare. GHF’s model kræver, at palæstinensere rejser lange afstande gennem militariserede zoner for at nå en håndfuld stærkt bevogtede distributionssteder, ofte under beskydning fra israelske styrker eller private entreprenører. Rapporter indikerer, at over 613 palæstinensere er blevet dræbt og mere end 4.200 såret, mens de søgte hjælp på disse steder, hvilket har fået overlevende til at kalde dem “dødsfælder” frem for nødhjælpscentre. Dette afspejler Karrusels falske håb, hvor deltagerne lokkes af udsigten til fornyelse, kun for at møde udslettelse. GHF’s hjælp, der tilsyneladende er livreddende, bliver et dødbringende lokkemiddel, der tvinger gazanere til et desperat valg: Sulte eller risikere døden for at få adgang til små rationer. Militarisering og kontrol: Karrusels mekanik I Logan’s Run er Karrusel et stramt kontrolleret spektakel, orkestreret af byens myndigheder for at opretholde orden og lydighed. GHF’s hjælpefordeling fungerer ligeledes under streng militær overvågning, med israelske styrker og amerikansk-baserede private sikkerhedsentreprenører, såsom Safe Reach Solutions, der sikrer stederne. Denne militarisering krænker kernen i humanitære principper om neutralitet, upartiskhed og uafhængighed, som bemærket af FN og organisationer som Amnesty International. GHF’s koordinering med israelske myndigheder, der kontrollerer Gazas grænser og hjælpestrømme, forvandler humanitær bistand til et værktøj i militær strategi, ligesom Karrusel tjener det dystopiske regimes befolkningskontrol. GHF’s centraliserede distributionscentre – fire steder i det sydlige og centrale Gaza – afspejler Karrusels enestående, kontrollerede arena. Disse centre, omgivet af pigtråd og vagtposter, er designet til at samle palæstinensere i begrænsede, militariserede enklaver, hvilket letter overvågning og kontrol. Kritikere, herunder Læger Uden Grænser, beskriver systemet som en “slagtning forklædt som hjælp”, med kaotiske uddelinger, hvor tusinder konkurrerer om begrænsede forsyninger, ofte resulterende i masseofre. Denne opsætning minder om Karrusels orkestrerede kaos, hvor folkemængdens desperation driver spektaklet og maskerer det systemiske vold. Desuden stemmer GHF’s operationer overens med Israels bredere mål, som nogle humanitære grupper beskylder for at sigte mod at fordrive palæstinensere. Ved at begrænse hjælp til det sydlige Gaza og tvinge nordboere til at foretage farlige rejser forværrer GHF fordrivelsen, parallelt med hvordan Karrusel eliminerer overskudsbefolkningen for at opretholde samfundsmæssig “balance”. FN har fordømt denne model som “dehumaniserende” og bemærket, at den ikke imødekommer Gazas udbredte behov, ligesom Karrusel prioriterer systemstabilitet over individuelle liv. Dehumanisering og desperation: Deltagernes lidelser I Logan’s Run fratages Karrusels deltagere deres menneskelighed, reduceret til ansigtsløse enheder i et ritual, der anser deres liv for at være overflødige. På lignende vis dehumaniserer GHF’s hjælpesystem palæstinensere og behandler dem som trusler frem for individer med værdighed. En tidligere entreprenør for GHF rapporterede om en kultur, hvor vagter omtalte gazanere som “zombiehorder”, der skød på folkemængder med skarpe skud, bedøvelsesgranater og peberspray. Dette sprog og denne adfærd afspejler det afstandstagende syn hos Karrusels håndhævere i Logan’s Run, der ser deltagerne som blot tandhjul i en maskine. GHF’s distributionsproces forværrer denne dehumanisering yderligere. Palæstinensere, herunder kvinder, børn og ældre, må gå kilometer for at nå frem til stederne, kun for at møde vold og kaos. En fordrevet mor, Samah Hamdan, beskrev, hvordan hun gik ni kilometer for at samle spildt pasta, hvilket understreger processens ydmygelse. Ligesom Karrusels deltagere, der tvinges til at optræde for deres overlevelse, tvinges gazanere til et nedværdigende spektakel, hvor de risikerer deres liv for madrester. FN’s menneskerettighedschef, Volker Türk, har kaldt dette system “samvittighedsløst” og fremhævet dets overtrædelse af international lov ved at bringe civile i fare. Det bredere dystopiske rammeværk: Magt og lydighed Karrusel i Logan’s Run er ikke blot et værktøj til befolkningskontrol, men et symbol på regimets magt til at diktere liv og død. GHF fungerer også som et magtinstrument, der gør det muligt for Israel og dets amerikanske støtter at omforme Gazas humanitære landskab. Ved at sidelinje etablerede hjælpeorganisationer som UNRWA og Verdensfødevareprogrammet undergraver GHF årtier af humanitær infrastruktur og erstatter den med en politiseret, militariseret model. Dette afspejler det dystopiske regimes udslettelse af individuel handlefrihed, der tvinger til lydighed over for et enkelt, kontrolleret system. GHF’s ledelse, herunder figurer som pastor Johnnie Moore, en Trump-rådgiver med bånd til evangeliske og pro-israelske dagsordener, forstærker dens politiske orientering. Moores udnævnelse, efter Jake Woods fratræden på grund af bekymringer om neutralitet, signalerer et skift mod åbenlys politisering, ligesom de ideologiske fundamenter i Logan’s Run’s regime. GHF’s uigennemsigtige finansiering og mangel på gennemsigtighed parallellerer yderligere de hemmelige intriger i den dystopiske by, hvor sandheden tilsløres for at opretholde kontrol. Konklusion: Nedrivning af den moderne Karrusel Gaza Humanitære Fond, ligesom Karrusel i Logan’s Run, er en dræbemaskine forklædt som velgørenhed, men forankret i kontrol og vold. Dens militariserede hjælpefordelingssystem tvinger palæstinensere til et dødbringende ritual, hvor løftet om overlevelse overskygges af risikoen for død. Ved at dehumanisere modtagerne, centralisere kontrollen og tjene politiske mål forvandler GHF humanitær hjælp til et dystopisk spektakel, der undergraver de principper, den hævder at opretholde. Som over 170 NGO’er og FN kræver dens nedrivning, understreger analogien til Karrusel hastværket med at genoprette ægte humanitære systemer, der prioriterer værdighed, upartiskhed og liv. Ligesom Logan’s Run’s hovedpersoner søger at flygte fra deres undertrykkende system, fortjener Gazas folk en vej til overlevelse fri for farerne ved denne dystopiske dræbemaskine.